Dirch & Co

Dirch Passer og Ove Sprogøe.

Dirch Passer og Ove Sprogøe havde gennem hele livet et meget nært venskab. Dirch har engang fortalt, at han i slutningen af 40'erne pludselig stod uden job, hvorimod alle kammeraterne fra elevtiden havde masser og lave. Dirch tjente til dagen og vejen som svejer, og en aften gik han ud i Frederiksbergalle, satte sig på en bænk, og kikkede over mod teatret hvor kammeraterne var: Selvfølgelig gør man ikke sådan noget, men jeg var i det sorteste selvmordshumør. Det var ikke nogen rar tanke og skulle leve resten af sit liv som svejer. Pludselig mærkede jeg en hånd på min skulder. Det var Ove Sprogøe. Jeg fortalte ham hvordan det var fat med mig, og tænk, han satte sig og snakkede med mig hele natten. Det glemte jeg aldrig Ove for.

Dirch Passer og Ove Sprogøe medvirkede begge i Rekrut 67 Petersen. Det var småroller, og de var ikke sammen i nogen af scenerne. I en pause under optagelserne, passerede de John Olsen og Ib Schønberg, og så fik John Olsen den ide at sætte dem sammen som par. En slags 50'ernes svar på 20'ernes Fyrtårnet og Bivognen.

Ib Schønberg mente nu nok, det var hans ide, men ideen var John Olsen's. Man var igang med forberedelserne til sommerlystspillet Ved Kongelunden, med Ib Schønberg og Henry Nielsen i hovedrollerne. Man skrev simpelthen Dirch Passer og Ove Sprogøe ind i filmen, og et nyt filmpar var skabt.
Sven Gyldmark lavede musikken og Poeten skrev teksten til Dirch og Ove's duet: Der kommer altid en sporvogn og en pige til. Der var problemer med og få de to stemmer til at passe sammen, da de lå på forskellige tonelejer, har Sven Gyldmark senere fortalt, men det lykkedes til sidst og få musikken og sangen til og passe sammen.